tirsdag den 12. februar 2013

Formland #1

 

For en uges tid siden var jeg med Sallings dekoratørafdeling til Formland. Til jer der ikke ved hvad det er for noget, så er det en kæmpe messe, hvor det nyeste inden for ting til boligen bliver vist frem. De forskellige firmaer har stande, og så er der trendområder med forskellige fremvisninger af tingene. Oftest stylet på kryds og tværs af de forskellige mærker.
Det er virkelig et mekka af inspiration, og jeg tror da også (rettelse: ved da også), at jeg drev de andre lidt til vanvid med alle de billeder jeg ville tage, mennesker jeg ville snakke med, og ting jeg stod og savlede over ;) Blev virkelig grebet af stemningen. Synes bare der er så mange ting at se på, så for mig er det vigtigt med billeder. Så kan jeg fordøje det hele når jeg kommer hjem, og kigge ordenligt på de forskellige ting.

Der var rigtig mange ting fra Seventy Tree, hvilket jeg synes er ret så blæret. Kerry startede jo med "bare" at sælge gennem sin bigcartel-butik, og er nu (meget velfortjent) blevet vist frem i blade, på blogs og nu også på messer! Det er de færreste boliginteresserede, der ikke har set hendes prints i en eller anden sammenhæng. Jeg er fan. Har også tidligere lavet en giveaway i samarbejde med hende. Den kan I se her.

I tirsdags havde jeg sidste dag i Salling efter at have været der i over et halvt år. Det bliver helt mærkeligt at komme som kunde i butikken nu. Uden at have ansvar for noget. Det betyder så også at jeg har fri den næste uges tid, inden jeg skal tage en HGS på 3 måneder. Så har man da den i baglommen :)

Håber I nyder ferien, til de af jer der har sådan en :)

2 kommentarer:

  1. Avra, det ser virkelig ud til at have været et inspirerende sted! Jeg håber, du havde tid til at suge en masse underfundige inputs til dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! Havde ikke nok tid, efter min mening ;) Men tog en masse billeder. Så kan man sidde i fred og ro derhjemme og blive inspireret!

      Slet

I love comments and I appreciate every single one of them.