tirsdag den 25. oktober 2011

Pæremuffins med nøddedrys




Bagte disse lækre muffins i går, som smagte fantastisk godt! Og var mega hurtige og nemme at lave!  Derfor vil jeg da lige dele opskriften med jer :o)
Lavede ret meget om i opskriften, så dette er min egen version!
 
Til 12 muffins skal du bruge:
200 g hvedemel
100 g farin
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 knivspids stødt ingefær
2-3 pærer (afhængig af størrelsen)
1 æg
3 spsk olie
1½ dl mælk 
1 håndfuld hasselnødder
Lidt farin til at drysse over til sidst.  
 
How-to:
Tænd ovnen på 180 grader. Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål. Pisk ægget sammen med olie og mælk og rør det i melet. Skræl pærerne, udbor kernehusene og skær dem i små tern.
Start med kun at komme 3/4 af pærerne i, for at sikre at der også er pærer til den sidste del af dejen.
Rør godt rundt. Når der begynder at være mere dej end pærer, tilsættes de sidste pærer, eller bare indtil konsistensen igen er fin. Hak nødderne.
Kom dejen i muffinsforme og drys de hakkede nødder samt farin over.
Kagerne bages midt i ovnen i 20-25 min.
 
Man kan også lave dem med æbler, eller måske tilføje en lille smule revet marcipan. Hvis man er til sådan noget ;o)

2 kommentarer:

  1. Uhm,. blir helt lækker sulten. Sådan nogle må jeg da bage til i aften når jeg får min søde veninde på besøg. Tak for opskriften og rigtig god dag til dig.

    SvarSlet
  2. De bliver også rigtig gode! Så længe du husker bagepulveret! Det glemte jeg sidste gang jeg bagte dem, og det blev knap så godt ;o)
    Du må også have god dag, og held og lykke med bagningen! :D

    SvarSlet

I love comments and I appreciate every single one of them.