torsdag den 6. marts 2014

Besøg ved Bloomingville #2 // Visit at Bloomingville #2







Så fik jeg langt om længe snøvlet mig sammen til at få udgivet indlæg nr. 2 med billeder fra mit besøg ved Bloomingville her på bloggen!
Der var simpelthen så mange fine ting over alt i deres showroom, og med alle de billeder jeg havde taget, var det lige med at få valgt de rigtige ud.
Hvis I ikke allerede har set det første indlæg, kan I se det her.
Håber I alle har det godt!

-----------

These are the last pictures from my trip to Bloomingville. There were so many beautiful things at their showroom, and it has been hard to choose among my many pictures from there.
If you haven't already seen the first post, you can see it here.
Hope you are all well!


lørdag den 22. februar 2014

Besøg ved Bloomingville // Visit at Bloomingville






Fredag var jeg på besøg ved Bloomingvilles hovedkontor i Ikast.
Det hele var simpelthen så gennemført, og det var sjovt at få lov til at se, hvordan det hele foregår "bag kulissen".
Det er i det hele taget virkelig specielt at besøge et firmas hovedkontor, da det jo er der alle de gode ideer opstår og bliver til de produkter, man ender med at kunne købe i butikkerne. Det er også lidt noget andet at se alle deres produkter samlet på ét sted. Normalt køber butikker jo kun dele af en kollektion hjem.

Tænk sig at arbejde i så smukke og inspirerende omgivelser hver dag! Fik lov til at tage nogle billeder fra deres showroom, hvor de har samlet alle deres varer fra forår og sommer 2014.
Har taget virkelig mange billeder, så I får nok endnu et indlæg med billeder derfra en af de næste par dage :)

-------

Friday I visited Bloomingville in Ikast, Denmark. It was really inspiring to see how a professional design company works, and to have a look at the entire collection at their showroom.
Can you imagine working in these surroundings every day?

torsdag den 20. februar 2014

Styling by color

Picture found here.

Styling by Rikke Graff Juel seen here.

Picture seen here.
Picture from Ferm Living.
Picture found here.
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker godt design, smukke farver og smuk styling. Jeg synes at ovenstående billeder er super inspirerende, og har lyst til at dele dem med jer.

Lige pt. er mit hjem ubeboeligt, da der bliver ordnet rør i min opgang. Det støver, larmer og indimellem er der ikke vand. Det betyder derfor også, at alle mine ting fra stuen, gangen og køkkenet er rykket ind på henholdsvis soveværelset og i stuen.

Jeg trænger efterhånden til at være kreativ, og glæder mig til at komme hjem til mig selv igen!
Der er mange projekter, der ligger og venter på at blive færdiggjort :)

Der er ved at være langt imellem indlæggene her på bloggen. Det skyldes blandt andet teknikken, der driller helt vildt her på bloggen. Ender med at slette et indlæg, inden det bliver oprettet, fordi layoutet ser helt tosset ud, når indlægget bliver udgivet.
Regner med at lave et indlæg om det i den nærmeste fremtid. Måske man er heldig, at der sidder nogen med svarene på mine spørgsmål, og har lyst og mulighed for at hjælpe.

Der sker lidt mere ovre på Instagram, og der er I også meget velkomne til at kigge forbi. Det stiller ikke helt så store krav til billedkvalitet osv. ;)

Håber at I alle har det godt, og nyder foråret der er på vej!


mandag den 13. januar 2014

Grey and nude



 


Jeg har langt om længe haft symaskinen fremme igen. Det var alt for lang tid siden sidst!
Det blev i første omgang til en pude, syet i stof fra Stof og Stil. Det grafiske stof passer perfekt til mit sengetøj fra Normann Copenhagen. Er så heldig at have et sæt både i gråt og i pudderfarvet, og hvis jeg nu brugte to dyner, ville de med sikkerhed begge være i brug på en gang. De komplimenterer hinanden rigtig fint.

-----

I have finally been creative again, and made myself a pillow for my bedroom.
As said before; I love the soft colors and graphic patterns!



onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår // Happy New Year






Godt nytår alle sammen. Håber I er kommet godt ind i det nye år, og havde en dejlig aften. Jeg er aldrig god til at tage billeder på sådan en aften, så dem må I undvære.

Jeg ville have vist de sidste julebilleder inden jul, men ja.. det nåede jeg ikke lige. Nu kan man i sandhed sige, at det er "Soo last year!" ;)
I får dem dog alligevel her, og så håber jeg at jeg vil komme til at blogge lidt oftere i 2014.
Tak for året der er gået. Det har været en fornøjelse, at læse med ved jer andre bloggere, og tusind tak til alle jer der har kigget her forbi, og måske endda har lagt en kommentar.
Det betyder alverden!


lørdag den 14. december 2013

Jul 2013 // Christmas 2013




I morgen er det tid til at tænde endnu et lys i adventskransen. Den blev som altid herhjemme, lavet lidt for sent, men jeg er dog kommet godt efter det, og synes faktisk den er blevet rigtig fin. 
I år havde jeg lyst til at få lidt mere natur med ind over, og for første gang har jeg rødt med i min julepyntning. Jeg er ikke så meget til de klassiske julefarver, men synes kombinationen af rød, sart rosa, grøn og hvid passer rigtig godt sammen. 
Jeg arbejder meget for tiden, og har ofte ret sent fri, så det der med at få taget billeder i dagslys, kan godt være lidt af en udfordring. Har dog fået taget lidt billeder, så jeg kan underholde med et par indlæg, indtil jeg er hjemme mens der er lyst igen næste gang. Turen går snart mod job igen - jeg skal arbejde til 20.30 både i dag og i morgen. Håber I andre nyder at julehygge i weekenden. 
Jeg glæder mig til det bliver min tur! :)

-------

Tomorrow I will light another candle in my Christmas decoration. 
Unlike the last years, I have brought in red, green, soft pink and white to my home this Christmas. I like the hint of nature, and I think the colors compliment each other well. 
I am working a whole lot of time in this month, and I am almost never home when it is light outside.
That makes it hard to take good pictures!
Hope you will all enjoy som Christmas spirit this weekend. I can't wait till it gets my turn! :)

mandag den 9. december 2013

DIY julekort // DIY christmas card




 

 



I går var jeg i gang med at lave julekort. Har leget med stempler, masking tape, pap og papir. Det ene juletræ er klippet ud i gavepapir, mens det andet er masking tape klistret på papir og klippet ud som et træ. Det gør også, at man, selv hvis man ikke har så meget forskelligt papir at vælge imellem, kan skabe mange forskellige udtryk. Masking tape kan virkelig bruges til lidt af hvert!
Når jeg nu alligevel havde stemplerne fremme, kunne jeg lige så godt også få lavet et par konvolutter samt til og fra kort til julens pakker.
Måske lidt inspiration til jer andre?

onsdag den 4. december 2013

24 gaver // 24 gifts









I år har jeg pakket 24 gaver ind. Til en helt særlig person, der fortjener lidt hygge og julestemning her i december. Han blev heldigvis rigtig glad for gaverne. Det er vidst ikke noget han er vant til :)
Selvom det har været hyggeligt at finde på gaver, pakke dem fint ind og glæde en anden, så har det sørme også været lidt af et arbejde. Føler virkelig med jer, der skal give kalendergaver til flere børn.
I kan godt klappe jer selv på skulderen, for det er godt gået!

-------------
This year I've been wrapping 24 gifts for someone special. Luckily he got happy.
I really admire those of you who has more than one child to find gifts for. It is a real time consumer! ;)

søndag den 17. november 2013

Kreativ workshop // Creative workshop

 






I dag har jeg været til workshop hjemme ved Christine. Med mig havde jeg nybagte cupcakes, så der var lidt sødt at spise undervejs. Ellers stod der betrækning af knapper på programmet, og til det var der det fineste Liberty stof. Jeg selv fik lavet nogle ørestikkere i smukke prints, som jeg tror jeg bliver rigtig glade for! De fine hårelastikkerne har Ann-Katrine lavet. Som sædvanligt overraskede Christine med lidt godter, og havde lavet en fin goodiebag til os. Indholdet må I dog se en anden gang, da det er blevet alt for mørkt til at tage ordentlige billeder nu.
Skønnest af alt var det dog næsten, at Christine delte et fif eller to omkring, hvordan jeg kunne tage bedre billeder. På en let og forståelig måde vel at mærke! Det har jeg virkelig savnet. Var næsten gået helt død i at tage billeder med mit spejlrefleks kamera, fordi jeg ikke syntes at billederne blev som jeg ville have dem. 
Christine er vidst også ved at planlægge en workshop, hvor man kan lave julepynt. Måske det var noget for jer? 
Tak for en hyggelig eftermiddag til Anne, Ann-Katrine og Christine :)
Håber I alle har haft en dejlig weekend!

P.S. Er jeg den eneste, der er ved at få et flip over billeder, der hopper rundt omkring og har deres eget liv, når man opretter indlæg via blogger? Synes altid det driller med afstanden imellem dem og ud til siderne, og frustration over at det ikke er muligt manuelt at lave billederne større end "ekstra stor", uden at man skal redigere en helt masse.Dette indlæg er vidst et klassisk eksempel på alle de problemer der indimellem opstår. På trods af at det ser fint ud, når jeg redigerer indlægget!
Nogle tips?
------
Today I've been at a workshop held by Christine. We have been making our own buttons, and I made some for a new pair of earrings. I love them already!
I brought some cupcakes for us to enjoy, and it was actually nice to finally bake some of those again. It has been a while. 
Hope you've all had a nice weekend!


mandag den 4. november 2013

Farvekoder til spraymaling #8

 
Mia Maria er en relativt ny blogger, med bloggen "Showroom". Hun er for alvor blevet bidt af at spraymale og har simpelthen lavet så mange fine ting. Jeg er så heldig at have fået lov til at vise dem frem her på bloggen. Forhåbentligt til inspiration for jer andre. 
Her har hun givet en gammel IKEA lampe nyt liv ved at spraye den med Belton Molotow Premium i farven Caribbean nr. 121. Den fine lampeskærm er fra Rie Elise Larsen.



Kommoden ovenfor har hun også spraymalet med Belton Molotow Premium i farven  
Caribbean nr. 121.

Grene spraymalet med Belton Molotow Premium i farven Neon Orange nr. 351.

Patentflasker spraymalet med Belton Molotow Premium i farverne Signal Yellow nr. 165 og  
Signal White nr. 231

Gamle messingstager malet med Belton Molotow Premium i farverne Caribbean nr. 121, Neon Orange nr. 351 og Currant nr. 069

Ikea skammel malet med Belton Molotow Premium i farven Riviera Light nr. 123

 
Skuffer malet med Belton Molotow Premium i farverne Signal Yellow nr. 165, Grapefruit nr. 122 og Neon Pink nr. 352.

Virkelig nogle fine projekter hun har været i gang med. Hun har bestemt også en lækker blog, som uden tvivl er et besøg værd! Synes I skal tage et kig forbi.
Ha' en dejlig dag :)