søndag den 4. marts 2012

Køkkenmaskinedrømme




Da jeg er begyndt at bage ret så ofte, har jeg nu også fået fyldt bøtter med det forskellige mel. Synes simpelthen det pynter så fint i et køkken, når man kan se madvarerne stå fremme (i pæne emballager selvfølgelig!). Har længe drømt om at eje en Kitchen Aid køkkenmaskine, og nu hvor jeg oftere bager både brød og kager, kan jeg nok bedre forsvare sådan et køb ;o) Dog er det stadig ret så mange penge at smide efter sådan en maskine, så blev ret glad da jeg så dagens tilbud på downtown.dk. Man kan nemlig købe en køkkenmaskine fra Bosch til halv pris, så det går jeg lige og overvejer resten af dagen :o) Ved bare ikke om den kan erstatte drømmen om en Kitchen Aid...

Hvad har i af erfaringer med sådan nogle maskiner? Får i dem brugt, eller kan man ligeså nemt bruge et piskeris? Og hvor meget betyder udseendet for jer? Den står jo trods alt fremme! ;o)

8 kommentarer:

  1. Min mand og jeg fik en Kitchen Aid i julegave af mine svigerforældre, og vi elsker den! Den er i brug flere gange om ugen både til brød og kage :) Jeg er vild med designet på den. Så gør det heller ikke så meget at den skal stå fremme på køkkenbordet - for det skal den, for at vi får den brugt - når den er så pæn :)

    SvarSlet
  2. Dine glas med farvede låg er rigtig fine, hvor mon de er fra? Jeg drømmer selv om en røremaskine fra Kitchen Aid.

    SvarSlet
  3. Jeg har haft en Kitchen Aid i små to år, og er kanon glad for den :) bruger den mest til kage, brød og fars. Jeg tror aldrig jeg ville være blevet ligeså glad for en, som ikke er så skide pæn, for det betyder altså rigtigt meget, nu når den står fremme altid :) tror du bliver gladest for at spare op til en Kitchen Aid, i stedet for at købe en mellemting. Tror også Kitchen Aid'en har mere kraft til at røre de tunge gærdeje :) Det er i hvert fald min mening :)

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Jeg har netop fået en Kenwood køkken maskine af min kæreste i "tillykke med job og færdig uddannelse"-gave. Og jeg havde virkelig ikke regnet med at jeg fik den fordi min kæreste altid har sagt at vi ikke skulle have en før vi flyttede i hus og fik mere køkkenbordsplads. MEN han tog i den grad røven på mig og havde købt en kæmpe Kenwood i titanium. Virkelig en god og stærk maskine. Jeg bruger den rigtig meget, men kun til brød. Til kagebagning synes jeg det er nemmere at bruge en almindelig elpisker - så føler jeg at jeg har bedre føling med dejen. Men den har en kraftfuld motor, og det har jeg hørt en køkkenmaskine skal have hvis man bager meget brød (som jeg er lidt tungere at danse med en kagedej). Og nu når jeg har fået en køkkenmaskine er jeg ikke sikker på jeg nogensinde vil kunne undvære en igen (heldigt at Kenwood så har ry for at holde i 20-30 år :)), for det er altså bare noget meget mere lækkert brød når det er blevet æltet ordentligt igennem.

    SvarSlet
  5. Vi har en Kitchen Aid og synes at den er hver en krone værd. For mig betyder det meget at den er fin - den lyser op i køkkenet, selv når køkkenbordet roder ;) Og så er kvaliteten også i orden. Før havde vi en billigere model, som jeg aldrig blev helt glad for at se på og som også endte med at gå i stykker. Det var så okay, for så fik vi den længe ønskede Kitchen Aid ;)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. jeg har også en kitchenaid og den er rigtig god til mange ting. Men vi bager meget brød og den er ikke hel godt nok til at klare de tungeste deje. Jeg ville ønske jeg havde købt en æltemaskine i stedet :)

    SvarSlet
  7. Hej :-)

    Sikke nogle fine opbevaringsglas - hvilket mærke er de fra?

    Tak for en hyggelig blog!

    Mvh.

    SvarSlet
  8. KØB DEN...
    Jeg er opvokset med en røremaskine, men efter jeg flyttede hjemmefra havde jeg ikke nogen, og jeg savnede den hver gang jeg stod med håndmixeren.
    Men for tre år siden fik jeg en Kitchen Aid i gave :-)
    Og jeg ææælsker den.
    Bruger den hver gang jeg bager og til fars og lign. Den er oftest i gang flere gange om ugen.
    Jeg har en Kitchen Aid og den er fantastisk smuk at have stående - men jeg synes ikke det er afgørende - det er mange penge at bruge på design.
    Samtidig skal du faktisk være opmærksom på at en Kitchen Aid kun kan tage ca 800 g mel (iflg brugervejledningen) og oftest vil man jo gerne bage af et kilo mel (- Det var jeg ikke klar over da jeg fik den.)
    Hvis jeg i dag skulle købe en, vil jeg nok hellere gå efter en der har kapaciteten, generelt er de blevet bedre til at designe røremaskiner de seneste år.
    Pøj pøj med beslutningen.
    PS: Hopper lige på som fast læser på din spændende blog.

    SvarSlet

I love comments and I appreciate every single one of them.